søndag den 11. april 2021

Ludvig Ferdinand Grandjean



For noget tid siden faldt jeg over Ludvig Ferdinand Grandjean (94H7-P2Y)på familysearch.org. Det er ikke noget direkte familie, men nogen gange kommer jeg lidt på afveje der. Der der fangede mig var en kilde, der tilsyneladende viste at han var rejst alene til USA som 7-årig. Det kunne vel ikke passe?

Jeg tænkte at måske var hans mor Ane Cecilie Jensen (997W-K7X) rejst med. Hun kunne hvert fald godt tænkes at have haft lyst til at forlade det gamle og prøve lykken i USA. 
(Jeg har også kopieret data til Wikitree, der ikke kræver log-in: Ane Cecilie Jensen )
Hun blev født i Skanderborg i 1855. Den  5. Juni 1878 blev hun gift med Hans Hugo Hother Grandjean i Aarhus. 
Året efter d. 1. maj, fødes deres søn Hother Morten, men han dør som spæd d. 27. maj.
Næste år får de an datter, Anna Marie, men hun bliver heller ikke ret gammel. Hun dør som 2-årig.
I 1882 får de så Ludvig Ferdinand og i 1883 får de en søn mereMorten Hother.
Kun et år efter rammer skæbenen den lille familie igen. Først dør sønnen Morten Hother d. 9 juli og nogle måneder efter dør manden Hans Hugo 11. November.
Hun er nu alene med lille Ludvig på 2 år.
Det er 5 år senere Ludvig dukker op på en passagerliste for skibet Taormina, på vej mod New York.
Han bliver senere gift i USA og får 6 børn. 
I 1904 får han statsborgerskab i USA og i 1918 bliver han indkaldt til hæren. Jeg ved ikke om han var med i 1. Verdenskrig, men han dør i hverfald ikke i den.
Det gør han først 31 januar 1965.
Jeg har fundet hans gravsten på Findagrave.com

Men rejste han virkelig alene?
Jeg kiggede lidt nærmere på passagerlisten:
"New York Passenger Lists, 1820-1891," database with images, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:QVPN-BPTK : 20 February 2021), Ferdin Grandjean, 1889; citing Immigration, New York City, New York, United States, NARA microfilm publication M237 (Washington, D.C.: National Archives and Records Administration, n.d.), FHL microfilm 1,027,770.




Kilden viste Ludvig som nummer 117 på listen.
På linien lige før, 116, står Anna Grandjean. Det må være hans mor. Systemet havde dog ikke fundet hende, men det er nok fordi navnet ikke passer helt.
Jeg har desværre ikke fundet noget om hvad der blev af hende i USA.