søndag den 27. december 2015

Lidt mere om Wikitree

En af forskellene på Wikitree og andre sider jeg har prøvet, er at der er lagt op til samarbejde om de enkelte profiler/personer. Det er dog stadig muligt at have private profiler på nulevende personer, men på "åbne" profiler kan der også laves rettelser af andre Wikitree medlemmer.
Når man skal i gang på Wikitree kan man enten oprette profiler manuelt en af gangen, eller man kan uploade en GEDCOM fil.
Der er også en ide om at alle profiler engang kommer til at hænge sammen.. at hele verden er en stor familie. Det er en smuk tanke, men der er vist lang vej endnu. Der er ca 7 millioner profiler, en del af dem er dubletter.
Jeg ved ikke hvor mange danske profiler der er, men det er vist ikke så mange. Det lykkedes dog alligevel at få en "forbindelse" til resten af "det store træ" Min forbindelse er via Ole Olsen Sonne

Jeg håber at finde flere forbindelser, men det er vist ikke helt nemt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar